Nyhed - MiniGym 

 

 MiniGym er for de 3-6 årige som godt kan lide at lave gymnastik og have fart over feltet. Børnene kommer til at prøve kræfter med spring som koldbøtter, håndstand, vejrmøller og nogen måske endda med saldoer.
 
Vi vil lege os igennem gymnastikken på redskabsbaner som vil udfordre børnenes balance, deres styrke og deres forhold til højder. 

Hver time vil starte med en kort opvarmning hvor vi får løbet det værste krudt af samt for varmet kroppen igennem så vi er klar til at boltre os på den opstillede redskabsbane.
 
Der vil til forskel fra tidligere år ikke være en halv times leg på gulvet. Vi vil i stedet bruge det meste af timen på redskabsbanen.

Lyder dette som noget for dit barn så kom og prøv. Vi glæder os til at se nye såvel som kendte ansigter.

OBS: Det er vigtigt at barnet kan klare sig uden mor og far, og vi ser helst at forældrene opholder sig i cafeteriet (de første gange undtaget).

 
 
Instruktør, Michelle Rasmussen
Jeg har også været instruktør for denne aldersgruppe sidste år. Desuden har jeg haft et sommerhold for hele familien. Jeg nyder at bruge min mandag aften på at glæde såvel store som små med en god gymnastik time.
Instruktør, Karina Andersen: 
Jeg har vikarieret på denne aldersgruppe sidste sæson, og syntes det var sjovt at lege gymnastikken sammen med børene. Jeg har stor interesse for motorik og bevægelse. 
Jeg glæder mig til at undervise de små gymnaster i den kommende sæson.
 

Aldersgruppe: Fra de modige 2 årige -5 år
 
Pris: 600,-
 
Tid og Sted: Skensved Hallen, Den store hal, mandage kl. 17:00-18:00
 
Gå direkte til tilmelding her (åbner 16 Juli)
 
OBS: Vi gør opmærksom på, at det IKKE er tilladt at tage billeder eller optage video under træningen.

 
Vi forbeholder os retten til at ændre på programmet