Multi Spring



 
Elsker du Gymnastik og har du lyst til, at lærer at spring?

Så er dette holdet for dig. Vi skal øve spring både på airtrack og på trampolin.

På redskaberne skal vi øve de grundlæggende bevægelser i springgymnastikken, slå kolbøtter, stå på hænder, øve vejrmøller og araberspring og lave saltoer i trampolinen.
 
På holdet er der plads til ALLE, uanset om du har lavet gymnastik før, allerede kan stå på hænder eller om det er første gang du prøver.
 
En typisk træning:
Vi starter altid med opvarmning, både så vi undgår skader, når vi springer. Denne består af lege med hoppe-, koordination- og styrkelementer.
 
Når vi er varme sætter vi nogle springbaner op, som vi øver grundteknikker og hele spring på, men vil også får trænet balance, koordination, styrke og kondition. Banerne varieres i løbet af sæsonen, så vi får repeteret spring, men også prøvet dem på forskellige måder, så vi bliver fortrolig med springene.
 
I marts har SGA sin opvisningsdag, hvor alle hold laver opvisning. Her viser vi også, hvad vi har lært i løbet af sæsonen. Så det kan forældre, bedsteforældre osv. allerede glæde sig til.
 
Husk: Drikkedunk og hvis du har langt hår skal det være sat op.
 

Instruktør, Ina Meyerdierks 31 år:

Dette er mit 1. år som instruktør i Skensved Gymnastik. Til daglig arbejder jeg som ergoterapeut dvs. at jeg er uddannet i hvad kroppen kan og hvordan man arbejder med den. Jeg er mor til 2 drenge (årgang 12 og 14). I min fritid bruger jeg tid på træning, Crossdance og min familie. Jeg har tidligere spillet rigtig meget håndbold og taget nogle instruktørkurser, så mon ikke der sniger sig et boldspil eller to ind til opvarmningen.

Aldersgruppe:
6 - 9 år (0.kl - 3 kl.)
 
Hjælper:

Tid og Sted:
Mandag: Skensved Hallen  kl. 16:00-16:55
 
Pris: Kr. 600,-

Gå direkte til tilmelding

OBS: Vi gør opmærksom på, at det IKKE er tilladt at tage billeder
eller optage video under træningen.
 
 

 
Vi forbeholder os retten til at ændre på programmet